Olgasvej 8, Vedbæk
SMUK NYRENOVERET MURERMESTERVILLA I DET SKØNNE GAMLE VEDBÆK
På én af de mest attraktive beliggenheder i “Det Gamle Vedbæk”, har I nu en gylden mulighed for at overtage denne utrolig smukke murermestervilla, som igennem en årrække er blevet renoveret og tilbygget, kun med brug af de bedste materialer. Villaen breder sig over ca. 300 etagemeter og byder på moderne komfort og kvalitetsmaterialer fra den absolutte øverste hylde leveret i den oprindelige indpakning, som medfører at ejendommen stadig oser af sjæl og charme. Villaen tilbyder en optimal planløsning for parret eller børnefamilien og derudover medfører de forskudte plan og loft til kip at ejendommen bliver unik i sit udtryk. Hjørnegrunden er stor for området og med en privat have, der indbyder til børneleg og sene aftentimer på de solrige terrasser.
Hjemmet er gennemført, og der er ikke sparet på noget. Handcrafted Interior er gennemgående og danner eksempelvis rammen i køkkenet sammen med en Quartzite-bordplade, Quooker og en kogeplade med integreret emfang. Massive sildebensparketgulve i eg pryder også og leder jer videre op i stuen, hvor lyssætningen er enestående.
Forældresuiten finder I i stueplan, hvor I indtager et rummeligt soveværelse med loft til kip, integreret skabsvæg fra Handcrafted og eget badeværelse med specialimporterede marmorløsninger fra Italien. Førstesalen kan blive børnenes domæne med to store værelser og et stort badeværelse, og endelig skal I se andensalen med elegante Louvre vinduer og kig til Øresund. Der er gulvvarme i stueplan og på førstesalen, og armaturer på badeværelserne i stue og på 1. sal er fra Vola.
Den grønne oase løber hele vejen rundt om huset og skaber masser af luft og privatliv. Smukke bede, udendørsbruseren i kobber fra Eqi, belysning fra bl.a. Nuura og den skønne terrasse i niveauer udført i Ipé er alt sammen med til at understrege stemningen i uderummet.
Beliggenheden er fuldstændig fænomenal med Øresund samt Vedbæk Strand og Havn få hundredemeter i østlig retning, mens Maglemosen, Folehave Skov og Trørød Skov udfolder sig i nærområdet. Også byens mange tilbud er let tilgængelige, og Vedbæk Skole, daginstitution, sportsfaciliteter, lægehus og indkøbsmuligheder er alt sammen i kort gåafstand fra hjemmet. Med andre ord bliver I vitterligt placeret i smørhullet af Vedbæk, på den attraktive og børnevenlige Olgasvej. Velkommen til!
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE