Østre Paradisvej 14, Øverød
Charme, muligheder og 136 ekstremt veludnyttede etagemeter i Paradiskvarteret
På Østre Paradisvej 14 udbydes nu en helt særlig og sjældent udbudt villa, hvor ægte charme, gennemført vedligehold og en af Holtes mest attraktive beliggenheder går op i en højere enhed. Ejendommen er opført i 1927 og fremstår nænsomt passet og plejet gennem årene, med smukt bindingsværk og tavler med smukke brændte mursten, der står skarpt og velholdt til punkt og prikke.
Huset rummer 84 m² bolig samt en 52 m² høj og yderst anvendelig underetage, hvilket giver i alt 136 ekstremt veludnyttede etagemeter. Boligen er placeret perfekt tilbagetrukket fra vejen på en 838 m² stor grund, hvor haven byder på et privat og solrigt frirum med masser af hyggelige solkroge og plads til både leg og afslapning.
Indretningen er både funktionel og charmerende. I stueplan bydes du velkommen i entréen, som fører videre til køkkenet med lille spisekrog samt en stor, lys stue med god plads til både spisebord og TV-afdeling. På førstesalen finder du et badeværelse med bruseniche samt to gode værelser, der nemt kan indrettes som soveværelse, børneværelse eller hjemmekontor.
Underetagen er delvist udgravet og har en rigtig god loftshøjde. Her findes et stort, lækkert badeværelse, bryggers, trapperum samt et ekstra disponibelt rum (ikke godkendt til beboelse), der er ideelt som teenageafdeling, gæsteværelse eller kontor.
Charmen til trods er ejendommen ikke bevaringsværdig, hvilket giver mange spændende udviklings- og tilbygningsmuligheder. Grunden og placeringen åbner for, at drømmene kan vokse, hvad enten man ønsker at bevare husets nuværende udtryk eller bygge videre på den eksisterende charme, som er svær ikke at forelske sig i.
Beliggenheden i det eftertragtede Paradiskvarter midt i Holte er helt i særklasse. Området er omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur med rig mulighed for mountainbike, løbeture og lange gåture i rolige, grønne omgivelser. Skovlyskolen ligger lige om hjørnet, og der er blot ca. 1,5 km til Holte midtpunkt med S-tog, indkøb og hyggeligt caféliv.
En sjældent charmerende ejendom med sjæl, ro og potentiale.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE