Viekær 10A, Trørød
Lyst og velindrettet etplans rækkehus på lukket vej i hjertet af Trørød
På en rolig, lukket og børnevenlig vej midt i Trørød finder I dette klassiske 60’er rækkehus i ét plan – en boligtype, der er elsket for sin gennemtænkte planløsning, sit skønne lysindfald og sit nemme hverdagsliv. Her får I 140 velfordelte kvadratmeter og en bolig, der henvender sig til jer, som ønsker hus og have uden det store vedligehold.
Boligen er præget af den oprindelige arkitektur med store vinduespartier, skydedøre og gode opholdsrum, som skaber en lys, rolig og behagelig atmosfære. Planløsningen er både funktionel og fleksibel og passer perfekt til både børnefamilien, det modne par eller dem, der ønsker god plads i ét plan.
Køkkenet ligger centralt i huset og er i åben forbindelse med spisestuen. Her er der god arbejdsplads og fine rammer for hverdagen og de lange middage. Fra spisestuen er der direkte udgang til den solrige syd/ østvendte træterrasse og den private gårdhave – et skønt uderum, der i sommermånederne fungerer som en naturlig forlængelse af boligen, når dørene står åbne.
Spisestuen har desuden adgang til den store, lyse opholdsstue, som nemt kan aflukkes med skydedør. Stuen byder på store gulv-til-loft vinduer og skydedør med direkte udgang til terrassen og haven. Herfra er der også adgang til den vestvendte forhave med stor stenbelagt terrasse og græsplæne – et oplagt sted at nyde eftermiddags- og aftensolen samt hyggelige grillaftener.
Boligen rummer en velfungerende opdeling mellem forældre- og børneafdeling med i alt fire gode soveværelser, som alternativt kan indrettes til tre større værelser, hvis behovet er et andet. Hertil kommer badeværelse og gæstetoilet, begge pæne og velholdte, samt en rummelig entré og et praktisk bryggers med god opbevaringsplads. Derudover får I både carport og et stort skur.
Beliggenheden er svær at slå. Her bor I fredeligt og trygt med kort afstand til Trørød Torv, indkøb, offentlig transport, skoler, institutioner, natur og strand. Et hjem, hvor hverdagen glider let, og hvor rammerne er sat for mange gode år fremover.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE