Kastanievej 23, 2840 Holte - Billed
Se billeder

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kastanievej 23, Øverød

Nyhed

Kastanievej 23 rammer noget helt særligt.

Her får I 226 gennemførte etagemeter, hvor moderne arkitektur, eksklusive materialevalg og en suveræn planløsning er tænkt sammen til et hjem, der både imponerer og fungerer perfekt i hverdagen. Kastanievej er en drøm at vokse op på. En lukket og tryg villavej med masser af børneliv, Rudeskov lige om hjørnet og gåafstand til Holte Skole. Og huset matcher i den grad beliggenheden. Villaen er opført i 2021 og står knivskarpt med sort træbeklædning og smukt sedumtag. De 226 etagemeter fordeler sig på 191 m² bolig og 35 m² integreret, opvarmet garage. Overalt er der gulvvarme, mens jordvarmeanlægget bidrager til et lavt energiforbrug og en behagelig varme i hele huset. Indenfor mødes I af en åben entré med et langt kig gennem huset. Børneafdelingen er optimalt indrettet med tre store værelser og eget badeværelse, mens det imponerende køkken-alrum udgør hjemmets naturlige hjerte. Det eksklusive uno form-køkken er udstyret med blandt andet ovn fra Gaggenau, BORA Professional-kogeplade med integreret emfang og Quooker i bruneret messing. Den svævende køkkenø bliver et naturligt samlingspunkt, og de store vinduespartier skaber en flydende overgang mellem køkken alrum, stue og terrasse. Bag køkkenet ligger et praktisk grovkøkken, hvor maskinparken kan gemmes væk. Herfra fortsætter I til bryggerset og den opvarmede garage – perfekt til luksusbilen, værkstedet eller som et suverænt fest- og legerum. I husets modsatte ende ligger den private forældreafdeling med masser af skabsplads og eget lækkert badeværelse med direkte udgang til udebruseren. Haven er tegnet af en havearkitekt, og heller ikke her er noget overladt til tilfældighederne. Smuk beplantning, flot anlagt indkørsel og stier, udebruser med varmt og koldt vand samt en stor, solrig træterrasse skaber de perfekte rammer. Trampolin og bålsted er elegant afskærmet, så børnene samtidig har deres egen del af haven. Her får I et ægte plug-and-play-hus med minimal vedligeholdelse, lave ejerudgifter og lavt varmeforbrug. Denne villa har ganske enkelt ramt stilen lige i røven – ring for fremvisning

Kastanievej 23, Øverød

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG