Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kongevejen 337A, 3. th., Holte
24. maj kl. 11:45 - 12:15
Unik, lys taglejlighed med masser af charme i to plan og med skøn terrasse
Velkommen til en helt særlig og indflytningsklar penthouse på Kongevejen 337A, 3. th. – en bolig for livsnyderen, der sætter pris på atmosfære, lys og unikke detaljer. Lejligheden byder på store, lyse rum og en skøn udsigt til trætoppene og gårdhaven, samtidig med at du har kort gåafstand til Holte Midtpunkt, S-tog og den smukke omkringliggende natur.
Du bydes velkommen i det flotte køkken-alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen. Indretningen har et eksklusivt og charmerende præg, som virkelig giver boligen karakter og en dejlig fornemmelse af plads og lys. Køkken og spisestue smelter elegant sammen, hvor spiseområdet er hævet et trin, hvilket skaber en naturlig opdeling. Her er højt til loftet og kig til de smukke træbjælker. Herfra åbnes de store foldedøre til terrassen, der byder på sol fra middagstid og fantastiske solnedgange mod vest – perfekt til både afslapning og hyggelige sammenkomster. Terrassen er udstyret med markise og giver en rolig udsigt til gården.
Fra den rummelige opholdsstue fører en trappe op til førstesalen, hvor du finder et skønt soveværelse med store Velux-vinduer og et charmerende kig til Vejlesø.
Du kan nyde solopgangen i øst med en kop morgenkaffe i karnappen, der udover den smukke solopgang byder på en betagende udsigt til sø og skov. Boligen indeholder desuden et rummeligt badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen fremstår velholdt med nyere tag og dørtelefon, og tilhørende findes en hyggelig gård med plads til både grillaftener og leg. Der er desuden cykelkælder, opbevaringsrum samt diverse fælles faciliteter så som værksted og tørrerum.
En ekstra fordel: Lejligheden har ejendommens laveste fordelingstal, hvilket gør den endnu mere attraktiv.
Her får du en bolig med sjæl, lys og en helt særlig stemning – ideel for dig, der ønsker noget ud over det sædvanlige.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
Kongevejen 337A, 3. th., Holte
24. maj kl. 11:45 - 12:15