Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Parcelvej 11, Holte
Unik og gennemført villa inspireret af The Hamptons
I det eftertragtede Dronninggårdskvarter finder I denne helt særlige og gennemførte villa, smukt beliggende på en stor, privat grund som byder på en sjælden kombination af ro, privatliv og naturskønne omgivelser.
Parcelvej 11 er oprindeligt et klassisk etplans murstenshus som i 2013 gennemgik en totalrenovering og tilbygning så det i dag fremstår som en moderne bolig, beklædt med smukt cedertræ og inspireret af den eksklusive Hamptons-stil hvor luft, lys og rene linjer skaber en rolig og åben atmosfære. En elegant og indbydende bolig, hvor materialer, arkitektur og omgivelser smelter smukt sammen.
I får næsten 300 etagemeter, heraf 226 m² bolig, 25 m² isoleret udhus samt en stor dobbelt carport. Via elport køres direkte ind i carporten, hvorfra man kan gå tørskoet ind i huset – en praktisk luksus i hverdagen.
Indenfor mødes I af en gennemtænkt og kvalitetsbevidst rød tråd i både materialevalg, planløsning og indretning. Der er gulvvarme overalt, brede egetræs sildebensgulve, store skydedøre og et fantastisk lysindfald.
Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum fra Multiform med køkken ø, som ligger i åben forbindelse med stuen. Herfra er der direkte udgang til den sydvendte terrasse, overdækket med et elegant glastag, der kan skydes til side; en oase der summer af hyggelige stunder og grillaftener.
Boligen indeholder hele 5 værelser. Forældresoveværelset har eget badeværelse, mens de øvrige 4 værelser – alle med udgang til terrasse og have – suppleres af endnu et badeværelse. Her er god plads til den store familie uden at gå på kompromis med hverken komfort eller privatliv.
Den lukkede have fremstår som en grøn oase med smukke kig til naturen, hvor huset med sin træbeklædning falder naturligt ind i omgivelserne og skaber en rolig og eksklusiv atmosfære.
Området taler næsten for sig selv. Her er roligt, grønt og familievenligt. I er omgivet af skøn natur med endeløse stisystemer til både Næsseslottet, Furesøen og Vejlesø, og samtidig er både Holte Skole, Holte Midtpunkt og S-tog let tilgængeligt.
En sjældent udbudt bolig, hvor funktionalitet og beliggenhed går op i en højere enhed.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE