Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Vedbæk Strandvej 315A, Vedbæk
Skjult liebhaverperle i Vedbæk – med unik udsigt over Enrum Dam
Nogle ejendomme er svære at sammenligne med noget andet. Vedbæk Strandvej 315A er en af dem.
Selvom adressen siger Vedbæk Strandvej, ankommer man via den rolige og lukkede villavej Enrumdammen. For enden af den blinde vej ligger denne diskrete liebhaverejendom højt placeret på en skøn grund på ca. 1.200 m² med en helt fantastisk udsigt over Enrum Dam. En sjældenhed i Vedbæk, hvor aftensolen kan nydes over vandet fra både bolig og terrasser.
Ejendommen er opført i 1996 som et gedigent fuldmuret kvalitetsbyggeri og rummer ca. 300 etagemeter fordelt på 230 m² bolig, 42 m² integreret carport samt mindre kælder og udhus. Huset fremstår særdeles velholdt og byder på loft til kip, genveksanlæg, solide materialevalg, store vinduespartier mod udsigten og en planløsning, der fortsat opleves moderne og funktionel.
Indretningen er gennemtænkt med en naturlig opdeling mellem forældre og børn. Fra entréen med gæstetoilet er der adgang til et kontor eller gæsteværelse samt en separat forældreafdeling med fuld skabsvæg og stort badeværelse. Husets naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken-alrum og den store opholdsstue, hvor loft til kip, lysindfaldet og den uforstyrrede udsigt skaber en helt særlig atmosfære. Herfra er der direkte udgang til den store terrasse, hvor solen og udsigten bliver en del af hverdagen. I forlængelse af køkkenet ligger et praktisk bryggers.
Underetagen er indrettet som en ideel børne- eller teenageafdeling med tre store værelser, badeværelse og egen indgang. En fleksibel indretning med plads til både familie, gæster og hjemmearbejdsplads.
Udendørs får I en stor integreret carport, overdækket terrasse og gode udhusfaciliteter. Ejendommen fremstår indflytningsklar og særdeles velholdt, men rummer samtidig en sjælden mulighed for at videreudvikle huset og skabe sit helt eget drømmehjem. For den rette køber er det netop kombinationen af den fantastiske beliggenhed, den unikke udsigt og husets potentiale, der gør ejendommen til noget ganske særligt.
Beliggenheden fås ganske enkelt ikke meget bedre. En ægte liebhaverperle i hjertet af Vedbæk.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE