Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Rundforbivej 8, Trørød
183 etagemeter med udsigt, charme og gennemført vedligeholdelse
Tilbagetrukket fra vejen på en højtliggende grund finder I denne særdeles velholdte villa fra 1936, som gennem årene er passet og plejet efter alle kunstens regler. Her får I en bolig, der fremstår snorlige, hvor den klassiske charme er bevaret, samtidig med at huset løbende er moderniseret med respekt for den oprindelige stil.
Ejendommen rummer i alt 183 etagemeter fordelt på 116 m² bolig og 67 m² særdeles anvendelig underetage. Hertil kommer en flot carport med integreret, isoleret udhus på i alt 36 m². Den 1.168 m² store grund ligger højt i terrænet med masser af lys, luft og himmel, en skøn privat baghave og et smukt kig mod Høje Sandbjerg. Samtidig er der god plads til flere biler foran huset.
Beliggenheden er ideel med kort gåafstand til Trørød Torv med bager, blomsterbutik og dagligvareindkøb, mens både Trørød Skov og Øresund ligger blot få minutter væk.
Boligen byder på entré med badeværelse samt et lyst og indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med den store opholdsstue, hvor pejsen skaber en hyggelig atmosfære. Fra begge opholdsrum er der direkte udgang til den store træterrasse, som bliver en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret.
Førstesalen er optimalt indrettet med et stort soveværelse med en fantastisk udsigt over området samt to gode værelser.
Den istandsatte underetage giver masser af ekstra muligheder med stort multirum, vaskerum, viktualierum – som nemt kan indrettes til ekstra badeværelse – samt et mindre fyrrum. Her er oplagte rammer til teenager, gæster, hjemmekontor eller træningsrum.
En indflytningsklar kvalitetsvilla med en effektiv planløsning, skøn udsigt og en attraktiv beliggenhed, hvor natur, byliv og hverdagen går op i en højere enhed.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE