Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Henrikshøj 8, 1. 2., Vedbæk
Enestående lejlighed med grøn udsigt, sydvestvendt terrasse og eksklusiv komfort
Med en betagende udsigt til smukke træer og åbne marker ligger denne elegante lejlighed på hele 140 m². Her får du en kombination af en gennemtænkt planløsning, et fantastisk naturligt lysindfald og en beliggenhed, hvor naturen opleves helt tæt på.
Ejendommen er opført på det tidligere Henriksholm-område og er elegant disponeret omkring et centralt atrium med elevator. Lejligheden er placeret på 1. sal og byder velkommen til et lyst og indbydende opholdsrum med et stilrent, åbent køkken, der er det naturlige samlingspunkt i hjemmet, samt plads til både spiseplads og sofagruppe .
I forlængelse af stuen ligger et ekstra opholdsrum i hjørnet, som kan indrettes som hjemmekontor, bibliotek eller en hyggelig mindre stue. Herfra kan den grønne udsigt igen nydes gennem de store vinduespartier.
Som en naturlig forlængelse af boligens opholdsarealer åbner stuen op til en skøn altan. Et oplagt sted at nyde eftermiddags- og aftensolen med udsigt over de grønne omgivelser.
Boligens private afdeling rummer tre gode værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse. Hertil kommer endnu et stilfuldt badeværelse med bruseniche samt praktiske vaskefaciliteter.
Henrikshøj er et roligt og naturskønt område med et hyggeligt naboskab og en beliggenhed, der gør hverdagen både nem og attraktiv. Her er kort afstand til skole, institutioner, sport, indkøb og offentlig transport, mens naturen ligger lige uden for døren.
Samtidig er der kort afstand til Vedbæk Strand og Marina, som giver rig mulighed for at nyde livet ved vandet, gå lange ture eller blot lade hverdagen få et ekstra strejf af feriestemning.
Det er netop kombinationen af moderne komfort, eksklusive materialer, gennemtænkte løsninger og en helt særlig beliggenhed, der gør denne bolig til noget ud over det sædvanlige.
Som en ekstra fordel er der mulighed for at tilkøbe 1-2 parkeringspladser i den aflåste parkeringskælder samt tilhørende depotrum.
En bolig for dig, der ønsker mere end blot kvadratmeter – og som sætter pris på lys, natur, kvalitet og en beliggenhed, der er svær at matche.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE