Rude Vang 9A, 2840 Holte - Billed
Se billeder

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Rude Vang 9A, Holte

Nyhed

Rude Vang 9A – en lys familievilla midt i et skønt børnekvarter

Nogle steder er bare særligt gode at være barn. Rude Vang er et af dem. På de små, rolige veje er der legekammerater tæt på, et skønt naboskab og trygge gåforbindelser til skole og institutioner. Holte Midtpunkt, S-toget og Furesøen ligger også i gåafstand. Her får familielivet ganske enkelt de bedste rammer.

Villaens 144 m² er godt fordelt med tre værelser, et kontor og store, sammenhængende opholdsrum. Grunden på 839 m² giver samtidig plads til både børnenes leg og de voksnes terrasseliv. Et oplagt første villakøb i Holte, hvor både hverdagen og familien kan få lov at vokse.

Huset er fra 1967 med gule mursten, tegltag og sort træværk. Indenfor mødes I af hvide lofter til kip, lyse parketgulve og store vinduespartier, der trækker haven helt tæt på. Her er en skøn lethed og en indretning, som får meget ud af kvadratmeterne.

Køkken, spiseplads og stue danner ét indbydende opholdsmiljø med plads til at være sammen, også når familien laver forskellige ting. Køkkenøen samler madlavningen, mens spisebordet og sofaområdet ligger lige ved siden af. De store glaspartier åbner mod den cirka 40 m² store hårdttræterrasse, hvor aftensolen giver lyst til lange middage og endnu en time under åben himmel.

Værelserne ligger samlet omkring fordelingsgangen. Hertil kommer badeværelse med kar og brus, separat gæstetoilet ved entréen samt et praktisk bryggers med egen indgang. Carporten har integreret skur til cykler, redskaber og familiens udstyr.

Haven er grøn og indbydende med plads til boldspil, leg og afslapning – uden at blive et uoverskueligt projekt. Og uden for hækken venter det naboskab, som Rude Vang er så værdsat for. Her bliver nye familier taget godt imod, og børnene får hurtigt nogen at følges med.

Ring til os på 42462840 for at arrangere en fremvisning - vi glæder os til at vise boligen frem.

Rude Vang 9A, Holte

Nyhed

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG